Hvem er vi

Thomas Orloff

Mobil: +45 20 18 15 20

Thomas har i de sidste 25 år arbejdet med forandringsprocesser og potentialer i forbindelse med alt fra virksomheder, der har skullet udvikle kompetencer - til mennesker der har stået de vanskeligste steder i livet og har haft stort behov for coaching eller behandling.

Thomas har en del uddannelser bag sig, disse strækker sig fra lærer, konsultative positioner indenfor det systemisk-/narrative område, CMM modellen, hypnotisør, terapeut, sorgvejleder, traume specialist, positiv psykologi (bl.a. PPMBL og C.O.A.C.H.), meditations og mindfulnessunderviser, et par coaching uddannelser, samt Reikihealer (m.fl.)

Han har mediteret i 25 år, samt undervist i det. Oprindeligt var det med udgangspunkt i den Buddhistiske meditative praksis, mens han de sidste 5 år har været optaget af, hvordan meditation kan bruges til at skabe bevidst forandring i dit liv, blandt andet hvordan redskaber fra kognitiv adfærdsterapi, den positive psykologi, samt hypnoterapien, kan styrkes og effektiviseres ved brug af mindfulness og meditation.

Thomas har i sin karriere (og sit liv) fået en del erfaring med mænds unikke perspektiv, både individuelt i grupper, samt mænds opfattelse af deres rolle i familien. Han har blandt andet gennem arbejdet med grupper af mænd fået fokus på at, når de har brug for ydre støtte eller hjælp, ofte bliver mødt af et system, der ikke taler til manden.
Erfaringen er kort sagt, at mænd gerne vil udvikle sig følelsesmæssigt, men de tilbud der eksisterer, bliver ofte valgt fra (i en 1:4 ratio), simpelthen fordi de ikke taler mænds sprog.

Martin Lindkvist Christiansen

Mobil: +45 26 20 05 27

Er Cand. Mag. I Psykologi med speciale i resiliens (robusthed). Martin har egen klinik på en husbåd i Københavns havn med tilbud om kognitiv terapi og coaching. Martin har udviklet metoden; ”Attention – Awareness – Ressourcer ”, der tager afsæt i coaching, LØFT, positiv psykologi og kognitive adfærd terapi og er rettet mod en bred vifte af udfordringer og problemstillinger for klienter i mistrivsel. 

Martin er professionel Mental Robusthed Træner ved Center for Mental Robusthed. Martin er gennem uddannelsen certificeret i at lære andre, hvordan deres mentale robusthed kan øges gennem systematisk træning. Martin har erhvervet en grundig indføring i den positive psykologis teorier, begreber og interventioner med fokus på mental robusthed og evidensbaserede øvelser, der indgår i Mental Robustheds Træningsprogrammet. Herunder anvendelse af VIA-karakterstyrke tests på individ- og gruppeniveau samt teknikker til selvbeherskelse, åndedrætsøvelser og guidede bodyscan-meditationer.

Martin har gennem mange år arbejdet med mandegrupper for mellemøstlige mænd i selv udviklingsøjemed. Det giver energi for Martin at skabe og udvikle rum for mænd i fællesskab med andre mænd.

Martin er ansat som mentaltræner for elite orienteret sportsklubber (fodbold) og har mere end 20 års erfaring, som træner for eliteidrætsudøvere på allerhøjeste niveau, hvilket har givet stor viden omkring den enkeltes resiliens og robustheds betydning for præstationsevnen.